Sommerferien 2005 - Krydstogt

 

Lørdag den 2. juli var det rejsedag. Vi fik pakket bilen og skulle så bare vente på ”controlle”. Kontrollen tog ca. 30 sekunder. Han gik ind i vores mobilhome og ud igen og så var det overstået. Så kunne vi få vores depositum igen og starte turen mod Venedig og vores krydstogt. Det gik rimeligt fint med at finde ud til båden, fik afleveret bagagen, fik udleveret vores cabin cards (nøgle og kreditkort) og ombord på skibet. Hen blev vi godt modtaget og kunne straks gå ned til en lækker buffet. Så var det jo meget heldigt, at vi ikke havde spist frokost inden vi kom ombord. Kl. 16.00 forlod vi så Venedig i flot stille solskinsvejr. Det vigtigste for drengene var minigolf. Det skulle straks indvies. Så havde de styr på det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med afsejligen fra Venedig dukkede "Animation Team" op og sørgede for festlig underholdning med flag musik og dans. Mange var hurtige i deres badetøj og ude på soldækket.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad kirken hedder ved jeg ikke, men vi fik dog et par billeder fra Markus Pladsen set fra vandsiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en lækker middag kunne vi lige nå at få den flotte solnedgang med.

Den var stadig flot vindstille da vi gik i seng.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 3. juli startede med ”strong wind” som snart blev til ”rough wind”. Vi skulle have anløbe Bari kl. 9 og gå fra borde kl. 10. Men pga. den stærke vind kunne vi ikke komme ind i havnen, så vi måtte ligge underdrejet ud for Bari i næsten 4 timer inden vi kunne lægge til. Det var kun de passagerer der ikke skulle med videre der naturligt nok fik lov til at gå i land. Alle andre skulle blive om bord. Efter ca. 2 timer ved kajen gik turen videre til Katalkolon i Grækenland. Vinden havde nu lagt sig så meget at skibet lå roligt på havet igen.  Efter den obligatoriske redningsøvelse gik vi til pool dækket hvor John blev lokket il at være med til ”de olympiske lege”.  Hans hold vandt selvfølgelig. Jeg havde allerede fået en del sol den dag, og nåede da også at blive let forbrændt. Eftermiddagen var forbi inden vi fik set os om. Kl. 19.00 gik vi ned til middag. Vi havde ”first sitting” i Restaurant Caravelle, dæk 5. En rigtig flot plads ved vinduet, så vi kunne nyde udsigten. Vores tjener hed Julian og kom fra Rumænien. Efter vores aftensmad havde Sean foreslået, at vi gik ind og så den variete der blev vist i teateret. Han synes nu vi skulle prøve noget nyt, noget vi ikke havde gjort før. Vi hyggede os alle bravt. Bagefter var det sengetid. Klokken skulle sættes en time frem natten over, så vi skulle helst ikke for sent i seng. Og næste dag skulle der være Gallafest !!!!! Mon vi har det rigtige tøj med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et spil minigolf blev da da også til den dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

John er med på de gule hold i "de olympiske lege". En af konkurrencerne bestod i, at baske med benene og holde bolden over på modstanderens banehalvdel.

Hans hold vandt en praktisk rygsæk. Lige hvad vi stod og manglede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bagefter var John og drengene med til den daglige fællesdans. Men så måtte drengene lige en tur i baren bagefter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mandag den 4. juli sov vi igen længe. Efter en hurtig morgenmad skulle vi gå i havn. Vores skib havde lagt til kaj i Katakolon i Grækenland.  Katakolon ligger på den mest sydlige halvø i polynesien i Grækenland, selvom den rent teknisk er en ø siden udgravningen af Korinth kanalen. Det var dog ikke mange timer til rådighed. Vi lagde til kl. 9 og skulle afsted igen k. 13.00. Den time vi mistede dagen før ved Bari var nu hentet ind igen. Der var ikke meget at se på i Katakolon, med drengene fik dog hver sin kasket. En lille strand kunne vi da også finde. John og drengene fik sig en lille badetur inden vi igen skulle tilbage til skibet.  Sean var meget bekymret for, at vi ikke nåede tilbage til skibet inden det sejlede igen. Vel tilbage igen på skibet fik vi endnu en dejlig frokost. Senere gik John ned i motionscentret, drengene i spillerummet og jeg ned ved poolen. Drengene var dog hurtigt tilbage igen og snart var vi alle igen samlet ved poolen. Ved 5 tiden gik vi til vores suite, som Axel kaldte den. Vi skulle alle i bad, tøj skulle stryges og håret skulle sættes, så vi alle var klar til vores Galla aften i restauranten. Det var en flot aften. Mange havde taget rigtigt flot tøj på og alle var i fest humør. Efter middagen skulle vi igen til show. Endnu et en rigtig god forestilling. Og så var det tid til godnat for drengene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis vi skulle være i tvivl om vejen til stranden, så er det fint med et skilt i den rigtige retning. Også selvom man kan se stranden længe før skiltet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej tilbage mod skibet skulle vi lige nyde en enkelt Uzo og drømme os tilbage til vores tur til Lesbos i 1994 – for 11 år siden, alt imens Axel studerede de små fisk i vandet..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er familien klædt på til Gallaaften.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 5. juli ankom vi til Kusadasi i Tyrkiet. Vi blev enige om at gå en lille tur i land. Har fandt vi hurtigt en lille basar. Det var en oplevelse. Uden for alle de små forretninger blev vi hele tiden tilbudt at komme inden for i deres butik. Vi behøvede ikke købe noget, vi kunne bare kigge. Drengene fik dog lidt. Et GB spil til Sean og Yugijo kort til Axel. De var utroligt samlle gader og der var små butikker alle steder. Efter frokost ville vi gerne sole os lidt, men der var så meget vind at vi var ved at blive blæst væk. Så var det jo meget heldigt, at der var holdkørsel i turen på tv. Efter en god middag om aftenen skulle vi igen til show. Endnu et nyt show, men måske knap så spændende for drengene, da det hovedsageligt var sang, dans og akrobatik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 6. juli ankom vi til Istanbul kl. 8.00. Her skulle vi ligge til kaj indtil kl. 14.30 hvor turen så skulle begynde hjemad. Denne morgen var stort set alle allerede gået fra borde da vi kom ned til morgenmad ved 9-tiden. Det betød der var masser af plads til os. Istanbul har ca. 15. mill indbyggere og 18.000 taxi’er. Istanbul blev tidligere kaldt Konstantinobel, og var tyrkiets hovedstad indtil 1923 da Ankara tog over.

 

Efter morgenmaden gik vi i land og havde besluttet os til at tage en taxi til den Blå Moske og derefter over til the Grand Basar. Lige uden for havneområdet kom der hurtigt en taxi og tilbød os tur. Vi tog med ham. På vej til den Blå Moske tilbød han os, at vi os noget af Istanbul. Only 20 Euro! Hans fætter ville vise os rundt. Vi slog til. Vores egen personlige guide viste os ind i moskeen og fortalte at den var bygget fra 1603 til 1617. Muslimer beder 5 gange om dagen og der var plads til 8000 muslimer i moskeen. Kvinderne havde deres egne områder og de behøvede ikke bede så ofte. Tæpperne på gulvet havde mønster med 2 tårne der pegede mod Mekka. Det er den eneste moske i Turkiet med seks tårne.  Moskeen har fået sit navn pga. de mange blå sten/klinker. Efter moskeen blev vi vist rundt uden for og så den ægyptiske Obelix. Der findes fire af dem i verden. Efter rundturen kom vi tilbage til hvor vi blev sat af taxien, hvor vi blev indviteret inden for på tyrkisk kaffe eller te og hvis vi var interesseret kunne vi også lige se på tæpper tilfældigvis. Som tilfældigvis også var i familien med guiden og taxi chaufføren. Vi fik serveret æblete og fik os en hyggelig snak med indehaveren inden han begyndte at vise os tæpper. Vi endte da også med at købe et tæppe. Så nu var vi bleve de heldige ejere af et ægte tæppe.

 

Bagefter skulle vi have været til basar, men nu var der gået meget mere tid end vi havde planlagt og vi ville tilbage til skibet. Men taxichaufføren ville nu gerne vise os lidt mere. Han ville gerne vise os en bygning der oprindelig havde været et kvindefængsel, men var nu indrettet til en flot butik med ure og smukker i flere etager. Først skulle vi lige en tur op på øverste etage og nyde udsigten. Her kunne vi se over til Suliman moskeen, som er den største i Istanbul. Bagefter blev vi venligst ledt ind i smykkebutikken. Det kunne jo være de kunne lokke os til at købe endnu et suvenir fra Tyrkiet. Efter at have set på de mange flotte smykker blev vi enige om at vores tæppe var suvenir nok fra Tyrkiet. Taxichafføren kørte os tilbage til havneområdet. Har blev vi venligt passet op af endnu en tyrker, der gerne ville slå os for et par Euro. Har tilbød at bære vores tæppe, eller han insisiterede faktisk. Tilbage på skibet var vi kommet før de fleste. Så der var igen fin plads til frokost og på soldækket bagefter. Ved 16.30 tiden kunne John ikke mere. Han måtte lige op og se om der var Tour de France i tv. Også denne aften skulle vi se show.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1603-1617 byggede Sultan Ahmet den Blå Moské efter inspiration af de romerske kejsere. Interieurets kunstfukde blå kakler har givet bygningen sit navn. Inden vi gik ind i den Blå Moské skulle John lige have dækket sine knæ. Han havde shorts på. Mine shorts gik ned over knæene, så det var fint. Desuden tager man skoene af, ind man går ind i moskéen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her ser vi så den ægyptiske Obelix samt den Blå Moske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det tæppetid og æblete.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her står vi så højt oppe i det gamle kvindefængsel med udsigt over mod den asiatiske del af Istanbul. Drenge står foran Suliman Moskéen, den største i Istanbul. Og så nogle af de smukke smykker vi blev præsenteret for, mens vi var der. Jeg prøvede bl.a. et armbånd i hvidguld med diamanter til ca. DKK 30.000. Men vi købte det ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 7.juli var vi på havet hele dagen, så der skulle slappes af hele dagen. Drengene fik lige en tur med minigolf. Om aftenen var der gallaaften igen. Så det var på med det fine tøj igen. Aftenens show skulle også nydes. Tema var Mystic. Det var deres afslutningsshow med pomp og pragt og afsluttende stående bifald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fredag den 8. juli ankom vi til Dubrovnik i Croatien ved 11 tiden. Vi havde besluttet os for at gå i land. Det blev til to timers venten inden vi kunne komme med båden fra skibet til havnen. En redningsbåd skulle sejle os det sidste stykke da havnen ikke var dyb nok til det store skib. Det blev til en lille gå tur rundt i Dubrovniks gader inden for de gamle mure. Sidegaderne var utroligt smalle og Sean synes vi skulle en tur op af en af de smalle gader og op af alle trapperne og ned igen. Og bedst som vi gik rundt og kigge fik John øje på en irsk pub. Tilbage på skibet fik vi en sen frokost, en tur ved poolen og så var det vist blevet tid til dagens udgave af touren. Aftenes middag var den sidste på båden. Og der skulle deles små kuverter ud med drikkepenge. Det havde været en god tur. Vi skulle også lige have  det sidste show med. Her var det Magic der var aftenens tema. Masser af tryllerier og dans. En dame blev tryllet om til en kæmpe stor pytonslange.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redningsbåden med plads til 50 personer, havde travlt med at sejle passagerene i land. Der var godt med søgang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dubrovnik blev grundlagt i 600-tallet. Bymuren med sine bastioner og skanser stammer fra 1100-tallet og ved byens fraciskanerkloster findes en kirke fra 1300-tallet. Klosteret er blevet kendt for sit apotek, et af de allerældste i Europa. Store dele af byen blev ødelagt ved et jordskælv 1667. Krigen på Balkan i 1990'erne efterlod sig spor af krigen. Idag er alt genopbygget og Dubrovnik har genfundet sin skønhed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 9. juli skulle blive lidt af en udfordring. Det meste af vores bagage skulle senest kl. 2 om morgenen sættes uden for døren. Så det var kun det mest nødvendige vi havde om morgenen. Vi skulle være ude af suiten senest kl. 7.30. Det skulle alle andre også, så alle gik til morgenmad samtidig. Derfor måtte vi sidde ude og spise vores morgenmad. Det var lidt småkoldt. Det havde tilsyneladende regnet om natten, da det var rimeligt vådt alle vegne. Selv om skibet oprindelig skulle have været i havn kl. 8 var kl. næsten 9 inden vi kom i havn. De første passagerer startede med at gå af ca 9.15, så det var meget fint. Alle passagerer havde fået forskellige farver bagage labels, og blev ledt af i hold efter farve. Som ønsket kom vi hurtigt af skibet. Vi ville gerne skynde os videre, så vi kunne nå at købe noget vin i Bardolino hos Lenotti inden de lukkkede kl. 12.00. Vores bagage kom af skibet lige så hurtigt som os, lige med undtagelse af den røde kuffert. Vi endt med at måtte vebte ½ time inden den rullede ind på bagagebåndet. Surt. Nå, men så var det bare afsted gennem tolden. Så blev vi stoppet her. Det viste sig at vores dyrt indkøbte tæppe fra Tyrkiet skulle der betales importmoms. 266,20 Euro!!! Så mange kontanter havde vi ikke, så mens John Løb ned til Pizzale Roma for at hæve kontanter, måtte vi pænt vente i torlden. Så skulle der betales. En mand skrev med totalt ulæselig håndskrift en kvittering og vi kunne endlig komme videre – godt 1 time forsinket. Nå med det var tydeligt, at vi desværre ikke kunne nå at komme omkring Lenotti efter vin, så det var bare nordpå. Temperaturen var kun ca. 20 grader. Bortset fra en smule småkø. Gik resten af turen fint. Sidst på eftermiddagen holdt vi helt stille på motervejen i 20 minnutter. Vi nåede Fulda ca. 20.30 godt trætte. Det gik rimeligt fint med at finde hotellet. Faktisk kørte vi lige dertil. Efter en lille gåtur fik vi lige en lille snack og lidt at drikke og så var det i seng. Der var ikke mindre end to tv på værelset og sørme om ikke der var dagens udgave af touren på det ene. Den skulle lige fordøjes ind vi alle lagde os til at sove.

 

 

 

 

 

 

Efter at bilan var tanket, skulle vi andre også lige tankes.

Sean opdagede at de havde noget godt hvidt brød og ketchup. Så var han glad.

Det er lidt svært nogen gange når man har en meget begrænset kost.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 10. juli forlod vi vores hyggelige hotel. Og så var det bare den sidste tur hjem. I Rødby var der lidt ventetid, men vi kom dog rimeligt hurtigt med en færge. Da vi kom hjem fandt vi ud af at Anne-Lene og Gunner havde holdt i kø i bane 14, mens vi var i bane 10. Pudsigt ikke? Vi var i Birkerød ved 18-tiden. Det var nu godt at være hjemme igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vore krydstogt var gået rigtigt godt, og der er ingen tvivl om, at det vil vi helt klart prøve en anden gang.

 

Tirsdag den 12. juli. Vi var kommet hjem til en dejlig varm sommer. Det gamle badebassing skulle skiftes ud og det blev til en lidt større model på 3400L. Alle drengene skulle selvfølgelig straks indvie den, selvom vandet var iskoldt. Sean, Axel, Jacob og Christian morede sig bravt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

John og jeg gik straks igang med haven. Der bare så meget ukrudt alle vegne, at der måtte gøres noget.

 

Hvad mon vi finder på til næste år i vores sommerferie ?? Stay tuned!